STAFF - Særligt Tilrettelagt Arbejdskraft Formidling for unge med særlige behov.

STAFF-projektet er et 3-årigt Finanslovs-projekt, der skal sikre at en større andel af de unge, der har gennemført STU-uddannelsen, får ansættelse på arbejdsmarkedet efterfølgende.

Målgruppen for STU-uddannelsen er unge mellem 16 og 25 år, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes specialpædagogisk støtte.

STAFF-projektet har fokus på de unge, der på grund af omfattende udviklingshandicap har særlige vanskeligheder i forhold til at komme i job på det ordinære arbejdsmarked.

Formålet med STAFF-projektet er, gennem en 3-årig indsats at sikre, at en større andel af disse unge får mulighed for ansættelse på det ordinære arbejdsmarked med relevant kompensation og støtte.

Der er ansat 10 virksomhedskonsulenter: STAFF-konsulenter, fordelt på landets 5 største Jobcentre. STAFF-konsulenterne skal arbejde regionalt og har, sammen med Specialfunktionen Job & Handicap, ansvaret for 4 fagligt brede, regionale netværk. I netværkene deltager Jobcentre og UU-vejledere samt aktører, der dels udbyder STU og dels arbejder med jobindsatsen efter STU. 

Konsulenterne er kontaktpersoner og facilitatorer for de 4 regionale netværk; Netværk Syddanmark, Netværk Midtjylland, Netværk Nordjylland samt Netværk Hovedstaden / Sjælland. Netværkene og STAFF-konsulenternes indsats skal sikre, at indsaten bliver landsdækkende.

Indsatsen vil bl.a. omfatte:   

  • En opsøgende informationsindsats om ungdomsuddannelsen og om mulighederne for arbejde på det ordinære arbejdsmarked
  • En intensiveret, virksomhedsrettet indsats med henblik på praktik- og ansættelsesaftaler for målgruppen
  • Fokus på anvendelse af relevante kompensationsmuligheder
  • Inddragelse af inspiration fra vellykkede uddannelsesforløb med efterfølgende ansættelse i job med løntilskud
  • Inddragelse af virksomhedernes ønsker og behov i forhold til kompetencer hos de kommende medarbejdere og anvendelse af denne viden som inspiration til uddannelsesstederne, herunder erhvervsskoler

Specialfunktionen, Job & Handicap har den koordinerende / projektledende rolle af den beskæftigelsesrettede indsats og vil understøtte projektet aktivt via kurser m.v.

Du kan tilmelde dig dit Regionale Netværk  under KURSER øverst på denne hjemmeside. Samme sted er er det også muligt at tilmelde sig kurser i Kompenserende Ordninger for UU-vejledere (er også for konsulenter m.fl.).

 

 

Se PROJEKTPLAN - her

For yderligere information,

kontakt projektleder Lisbet Bo på 7222 3870


Tilmeld til nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og læs de seneste nyheder omkring job og handicap.

Hotline

Få svar på konkrete tvivlsspørgsmål og problemstillinger vedrørende lovgivning på området job & handicap.


Mandag - fredag: kl. 09.00 - 12.00
Torsdag også fra: kl. 13.00 - 15.00

Ring på 72 22 38 50