Om Personlig assistance - Uddannelse

På denne side kan du læse om Personlig assistance under uddannelse og få svar på, hvad ordningen indeholder, og hvem den kan bevilges til.

Personlig assistance i forbindelse med uddannelse i relation til job eller under ledighed
Det er muligt at bevilge personlig assistance til ledige eller beskæftigede personer med handicap, der er under efter- og videreuddannelse.

Dette gælder også, hvis personen med handicap i forvejen får tilskud til personlig assistance i forbindelse med sit job. De to ordninger kan sagtens kombineres.

Peronlig assistance i forbindelse med uddannelse (der ikke har relation til konkret ansættelse)
Det er ligeledes muligt at få bevilget personlig assistance i forbindelse med gennemførelsen af en uddannelse, der er godkendt af SU-styrelsen. Her gælder princippet om sektoransvar. Det er således uddannelsesstedet, der er ansvarlig for bevillingen af Personlig assistance. Kontakt derfor uddannelsesstedet.

Hvad laver en personlig assistent?

Den personlige assistent assisterer ved at udføre praktiske ting, som personen med handicap ikke selv kan eller har meget svært ved at udføre. Det kan være at fungere som øjne og ører, udføre skrive-/sekretærarbejde og hjælpe til ved forberedelse. For døve fungerer den personlige assistent oftest i form af tegnsprogs- eller skrivetolk.

Læs mere
Du kan læse mere om støtte til personer med handicap, der er under uddannelse på SU-styrelsens underside om specialpædagogiskstøtte og om Personlig assistance under uddannelse i Guiden, som Specialfunktionen Job og Handicap løbende opdaterer. Her kan du læse mere om ordningen samt om tilskud og timeantal for den personlige assistent.

Tilmeld til nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og læs de seneste nyheder omkring job og handicap.

Hotline

Få svar på konkrete tvivlsspørgsmål og problemstillinger vedrørende lovgivning på området job & handicap.


Mandag - fredag: kl. 09.00 - 12.00
Torsdag også fra: kl. 13.00 - 15.00

Ring på 72 22 38 50