Om Fortrinsadgang
På denne side kan du læse mere om Fortrinsadgang og få svar på, hvor og hvornår en person er omfattet af ordningen.
En offentlig arbejdsgiver er forpligtet til at indkalde en ansøger med handicap til jobsamtale, hvis ansøgeren har de fornødne kvalifikationer til jobbet og ønsker at anvende Fortrinsadgang.
Formålet med denne ordning er at kompensere personer med handicap, så de ligestilles med personer uden handicap og får samme muligheder for at komme i arbejde.
Fortrinsadgang gælder også ved udstedelser af bevillinger til stadepladser, kiosker og ved uddeling af taxibevillinger.
Det er jobcentret, der administrerer regelsættet om Fortrinsadgang.
Nabo-jobcenter
Hvis en borger søger om fortrinsadgang til en samtale i jobcentret, behandles sagen af nabo-jobcentret. Du kan se dit nabo-jobcenter på denne liste
Læs mere i Guiden
Læs mere om Fortrinsadgang i Guiden, som Specialfunktionen Job og Handicap løbende opdaterer. Her kan du bl.a. læse mere om, hvad der er din rolle i jobcentret.
Læs også mere om, hvad der kræves af dokumentation i forbindelse med en funktionsnedsættelse.